Madrid

 
18-10-2009
Spanien



Madrid er Spaniens hovedstad, og den største by i Spanien. Madrid er den 3. mest befolkede by i EU med 3,5 millioner indbyggere. Desuden er det navnet på den administrative region, der omgiver byen. Med de mange forstæder som omkranser Madrid når befolkningen op omkring 6.000.000 indbygger. Hvilket gør byen, hvis man tæller forstæderne med, til den tredje største i Europa efter London og Paris.

Byen ligger ved floden Manzanares i centrum af landet mellem de autonome landsdele Castilla y León og Castilla-La Mancha. Grundet byens økonomiske bidrag, levestandard og markedsstørrelses anses Madrid som det økonomiske center for den iberiske halvø. Byen er hovedsæde for det store flertal af de store spanske selskaber og ligeledes tre af verdens 100 største virksomheder (Telefónica, Repsol-YPF, Endesa). Som hovedstad, regeringsby og residensby for kongen er Madrid ligeledes det politiske center for Spanien.

Madridregionen har et tempereret middelhavsklima med kolde vintre og med temperaturer ofte falder under 0 °C. Der er 2-3 snefald om året. Sommeren er ofte varm med temperaturer over 35 °C i juli og som ofte når op på 40 °C. Pga. Madrids høje beliggenhed og tørre klima er nattemperaturerne ofte kølige, hvilket giver et lavere gennemsnit i sommermånederne. Disse ekstremer giver anledning til ordsproget Nueve meses de invierno, tres meses de infierno (ni måneder med vinter, tre måneders helvede). Nedbørsmængderne er ret lave, men der falder dog nedbør hele året. Sommer og vinter har de tørreste måneder, mens der falder mest nedbør om efteråret og foråret.





 
 
Find information om: net alt om DK guiden guide Danmark
(Hovedkategori: Leksikon)