Nytår

 
21-04-2011
Fest



Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d. 31. december til d. 1. januar i den gregorianske kalender. Andre kulturer fører dog andre kalendere og her kan nytåret falde så sent som i april.

Efterhånden som den gregorianske kalender, der kom i 1582, blev indført i de forskellige lande (med flere hundrede års mellemrum) er den 1. januar nu stadfæstet overalt som den borgerlige nytårsdag.

Sideløbende med den gregorianske kalender anvendes der i nogle kulturer andre kalendere, og de har nytår på andre tidspunkter. Den kirkelige nytårsdag er 1. søndag i advent.

De pavelige myndigheder tilsluttede sig i 1622, at året begyndte den 1. januar - indtil da havde det været den 25. marts (Mariæ bebudelsesdag).

I Danmark markeres nytåret når Københavns Rådhus’ ur slår sit første slag - hvor det gamle år rinder ud, og det nye begynder. HM Dronningen holder tidligere på aftenen sin nytårstale - og så markeres årsskiftet ellers med spøg og skæmt, knaldperler, bordbomber og fyrværkeri. I Danmark er der en særlig tradition for at spise torsk.





 
 
Find information om: guide alt om guiden net Danmark DK
(Hovedkategori: Leksikon)