Programmering

 
25-03-2011
Programmering



Computerprogrammering (i daglige tale programmering eller blot at kode) er udvikling af programmer (software) til en computer. Udviklingen er en proces bestående af det at skrive kildekode, test, aflusning/problemløse (ofte kaldt debugging) og vedligeholdelse af computerprogrammets kildekode. Kildekoden kan være en modifikation af en eksisterende kildekode eller noget helt nyt. Formålet med programmering er at skabe et program som udviser en bestemt, ønsket adfærd (tilpasning). Processen med at skrive kildekode kræver ofte ekspertise inden for mange forskellige områder, inklusiv viden om programmets domæne, specialiserede algoritmer og formel logik.

Som regel skrives et program i ren tekst i et programmeringssprog, som har formelle regler og syntaks for, hvordan strukturen for denne tekst skal se ud. Man taler her om programmets kildekode, eller blot kode. Afhængig af programmeringssprogets implementation, kan kildekoden udføres i en fortolker eller en oversætter (ofte kaldt en compiler) kan anvendes til at oversætte kildekoden til en anden form, ofte binær som også kaldes objekt kode. Den mest almindelige anvendelse af en oversætter er at generere en eksekverbar fil, som kan køres under et styresystem på brugerens hardware.





 
 
Find information om: guide guiden DK alt om Danmark net
(Hovedkategori: Leksikon)