Spar penge på din mobilregning

 
24-01-2006
Tele & internet



Der er masser at spare på at vælge det rigtige mobilabonnement. Alt for mange danskere bruger for mange penge på at ringe i mobiltelefon, enten fordi de i årevis har været kunder i det samme selskab og ikke lagt mærke til, at andre selskaber er kommet på banen med superbillige tilbud, eller fordi de har valgt et abonnement, der slet ikke passer til den måde, de ringer i telefon på.

Det kan for eksempel være, at man har et abonnement, hvor man ringer særligt biligt til fastnetnumre, men at man i virkeligheden ikke ringer så meget til fastnetnumre.

Mange har ikke taget sig sammen til at skifte selskab, fordi de tror, at det er besværligt, og at de skal have et nyt telefonnummer. Sandheden er, at selskabet du skiftertil oftest sørger for alt det praktiske, og at du kan beholde dit gamle nummer.

http://www.teleprisguide.dk/
Denne side er lavet af IT- og Telestyrelsen. Her kan du indtaste dit eget telefon-forbrug og se, hvor det bedst kan betale sig for dig at være kunde.

Bedømmelse: 8.98 af 10





 
 
Find information om: guiden Danmark guide net alt om DK
(Hovedkategori: Gode råd)